Oakley

-Af Mads Tønder.

Jeg har fået mig et par Oakley med farveskiftende grå glas, da jeg kører mountainbike i Hareskoven og har brug for glas, der kan imødekomme det at køre skiftevis i skygge under grantræerne, og i fuldt sollys på åbne passager.

Jeg lovede Værløse Optik at lave en lille minitest af dem og vende tilbage med min oplevelse af dem.

Pasformen
Modellen sidder utroligt godt på mit hoved. Første tur med dem var i gråvejr, så glassenes funktion kunne ikke lige testes.
Undervejs greb jeg mig selv i at tænke, at jeg havde tabt dem. De sidder bare rigtigt godt. Så godt at man helt glemmer, at man har dem på. Det skyldes nok til dels, at Oakleys briller er konstrueret på en måde, så de sidder lidt længere fra ansigtet og lidt højere, hvilket gør, at selv ved en aggressiv kørestilling, hvor man læner sig mere over styret, ikke bemærker brillerammen overhovedet.

Dug på glasset
Det er en klassiker med de fleste cykelbriller. Man får pulsen op, skal måske af og bære cyklen op ad en bakke og pludselig kan man ikke se en pind for dug på indersiden af brillerne. Det er så åbenbart ikke tilfældet med disse briller. Det er ikke lykkedes mig at få dem til at dugge en eneste gang. Om det er hullerne omkring glassene eller det, at de sidder lidt længere fra ansigtet ved jeg ikke, men det virker bare. Selv ved bjergkørsel i Italien denne sommer var det ikke muligt at få dug på indersiden – det har jeg ikke oplevet før og det er faktisk et stort plus.

De farveskiftende glas
At brillerne sidder godt og ikke dugger er bare en ekstra bonus, men den farveskiftende funktion i glassene var det, jeg glædede mig mest til at opleve. Hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg faktisk lidt skuffet til at begynde med. Jeg syntes ikke rigtig, der skete noget overhovedet, uanset hvilke lysforhold jeg kørte i. Men så gik det op for mig, at det jo faktisk var hele idéen med glassene.
Normalt kører jeg med gule glas, der fremhæver kontrasterne. Det er godt under træerne i skyggen men ikke specielt godt i fuldt sollys, hvor man ofte bliver blændet. Andre gange vælger jeg mørke glas, men det har bare det omvendte resultat – virker fint i direkte sollys, men er en mindre katastrofe, når man kører ind i skyggen under træerne på passager med mange rødder. Og uanset om de er gule eller mørke, er jeg altid bevidst om, at de er der, og at udsynet er farvet eller dæmpet på en eller anden måde.
Med det fotokromatiske glas er det anderledes. Det er mere som at have almindelige briller på. Men uanset hvilke lysforhold man kører i, så bliver man hverken blændet af solen eller “mørklagt” i skyggerne. Kører man i skyggen og tager dem af, vil man se, at de er helt klare. Er man i direkte sol og prøver at kigge på dem, vil man opleve at de er blevet mørkere. Men ikke mere end at de stadig opleves som almindeligt klart brilleglas. Man ser det altså ikke “indefra”, man er nødt til at tage dem af for at se at der er sket en forandring.

Eneste minus ved brillen er måske, at det ikke er muligt at kombinere farveskiftende glas med polaroidfilter. Det kunne måske have taget de værste reflekser, fra vejstriber og lignede, når man kører landevej. Men her skal man måske bare vælge en Oakley model med et glas, som egner sig mere til landevejskørsel.
Alt-i-alt en super-fed brille som jeg er meget tilfreds med, og kan kun anbefale den på det varmeste. De ligger selvfølgelig i den lidt dyre ende, men sådan er det jo med kvalitet. Og så er det alligevel ikke ret dyrt i forhold til de cykeldele man alligevel render og køber hele tiden