Børn

Flere og flere børn får briller. Et godt syn er afgørende for barnets livskvalitet og indlæringsevne. Der findes i dag rigtig mange gode brillestel til børn. Vores favoritter til børn er Lindberg-Rim. Kom ind til os, så hjælper vi med at finde den rigtige løsning.

Børn slider ofte mere på deres briller. Derfor har vi fast tilbud til børn:
Børn 0-15 år:  50% rabat på glas ved køb af komplet brille.
Børn 16-18 år:  25 % på glas ved køb af komplet brille.
Obs. Gælder dog ikke myopi-kontrol glas.

SKAL DIT BARN HAVE BRILLER?
Som forældre skal du være opmærksom på, om dit barn ofte har hovedpine, koncentrationsbesvær ved læsning, gnider sig i øjnene, kniber øjnene sammen, helst vil se fjernsyn helt tæt på eller læser med en hånd foran det ene øje. Hvis du observerer flere af disse punkter, bør du kontakte en øjenlæge eller bestille tid til en synsprøve hos os, hvis dit barn er over 12 år. Er barnet yngre eller er det første gang, så anbefaler vi et øjenlægebesøg først.

PROBLEMER MED SAMSYN?
Barnets problemer kan også skyldes et dårligt samsyn. Det betyder, at øjnene ikke arbejder ordentligt sammen, og det kan give vanskeligheder med at fokusere – bl.a. ved læsning. Et dårligt samsyn forringer koncentrationsevnen.

MYOPI-KONTROL - for at bremse udviklingen af myopi hos børn og unge.

  • Myopi eller nærsynethed, er når man ikke kan se detaljer på afstand, f.eks. blade på træer, vejskilte eller tavlen i skolen.

  • Myopi begynder normalt i barndommen, og kan afhjælpes med brille eller kontaktlinser. Et myopt/nærsynet barn kan få behov for stærkere styrker, i takt med at barnet vokser. Hvor hurtigt og hvor meget myopien udvikler sig, er individuelt fra barn til barn.

  • Man ser en stigning i myopi globalt. Studier påviser at både genetik og livsstil bidrager til myopi. Børn med myope forældre har øget risiko for at blive myope.

  • For lidt udendørsaktivitet og mere tid med nærarbejde foran computer, mobil og tablets bidrager til den kraftige stigning i nærsynede børn og unge.

WHO betegner Myopia (nærsynethed) som en pandemi og anslår, at 50% af verdens befolkning vil være nærsynet i 2050.

Ved myopikontrol forsøger man, ved hjælp af godkendte specialdesignede kontaktlinser eller brilleglas, at påvirke øjet til ikke at vokse så hurtigt, og dermed nedsætte risikoen for at øge myopien.

Ved tidlig behandling kan man bremse udviklingen af myopien, og øjets aksiale længde når børn vokser. At behandle myope børn så tidligt som muligt har størst effekt på udviklingen, men også ældre børn kan opleve fordelene ved myopibehandling for at standse eller reducere fremtidig myopiprogression.

Når myopi korrigeres med almindelige enkeltstyrke glas eller kontaktlinser falder det centrale lys på nethinden, og der opnås skarpt syn. Det perifere lys falder derimod bag ved nethinden, og har derved indflydelse på øjets vækst. Ved myopikontrol bruges korrektion med differencierede styrker. Det fås både i brilleglas og kontaktlinser, hvor lyset perifert fokuseres på eller inden for nethinden, og dermed modvirker at nethinden vokser.

Vi benytter primært nedenstående til myopikontrolbehandling:

MiYOSMART brilleglas:

Brilleglas til korrigering af myopi samt evt. bygningsfejl, samtidig med at udviklingen af myopi bremses.
Velegnet til børn og unge med myopi i alderen 6-18 år, men vurderes individuelt. Der er ingen bivirkninger forbundet med MiYOSMART-glas.
MiYOSMART brilleglas med D.I.M.S.-teknik. D.I.M.S står for Defocus Incorporated Multiple Segments. Brilleglassene ligner almindelige brilleglas, men hvis man ser nærmere på dem, kan det anes at der er små forhøjninger på glasset, kaldet D.I.M.S.
Læs mere om glasset her: MiYOSMART brilleglas. 

MiSight 1 day. Bløde 1 dagslinser

MiSight 1 day er en blød kontaktlinse, der bruges om dagen til at korrigere synet og samtidig bremse progressionen af myopien.  Denne linse har et specielt optisk design (dual focus), som har en dokumenteret effekt, når det drejer sig om at bremse den hastighed, hvormed myopien udvikler sig.
Læs mere om kontaktlinsen her: MiSight 1 day

Læs mere om børn og kontaktlinser.

Ring eller kom forbi, hvis du er i tvivl, om dit barn har synsproblemer.