
Ray-Ban
Startskuddet til Raybans historie var anti-blænde-pilot-brillen, Aviator, der kom på markeder i 1936.
Allerede året efter blev Rayban lanceret som mærke. I det efterfølgende årti etablerede virksomheden et tæt samarbejde med det amerikanske luftvåben, hvilket videreudviklede kvaliteten af Raybans produkter.
I dag er Rayban et af de mest kendte mærker inden for solbriller, og militær-stilen fra 30’erne er bibeholdt i designet.
Rayban har skabt de to største klassikere inden for solbrillemoden. Den ene er Aviator, og den anden er Wayfarer, der i årenes løb har været anvendt i film som Blues Brothers, Miami Vice og Top Gun.